Rigets oprindelse
Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at det aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma og den japanske besættelse under 2. verdenskrig har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Omkring år 500 grundlagde mon-folket Dvaravati-riget i det nordlige Thailand. Så vidt vides kom de første thaifolk til landet fra det, der i dag er det sydlige Kina. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, Sukothai, ved de nordlige bredder af Chao Phraya-floden. Under kong Ramkamhaengs styre 1283-1317 blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog blev indført, og theravadabuddhismen blev statsreligion.
I midten af 1300-tallet opstod et andet rige, der havde centrum længere sydpå i Ayutthaya, og som blev kaldt Siam. Det lykkes Siam at underlægge sig khmererne i det nuværende Cambodja, og Siams grænser blev flyttet længere mod vest og sydpå ad Malaccahalvøen. Kontrollen med rigets randområder var dog ikke særlig effektiv. Under kong Trailok i 1400-tallet blev der indført et forvaltningssystem, saktina, som var gældende helt frem til begyndelsen af 1900-tallet, og som man den dag i dag kan se spor af. Systemet indplacerede embedsmændene i et strengt hierarki efter hvor meget jord, de fik lov at disponere over. Jorden var imidlertid kongens ejendom, og på den måde sikrede han sine folks loyalitet.
Kilde: wikipedia
tirsdag den 12. februar 2013
Gaius Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (13. juli 100 f.Kr. – 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Hans erobring af Gallien i Frankrig udbredte Romerriget helt til Atlanterhavskysten, en bedrift hvis konsekvenser er tydelige helt op til i dag. Cæsars militære bedrifter er dog kun kendt fra hans egne rapporter til senatet. Rapporterne skulle begrunde, at han fortolkede sine ordrer meget bredt. Hans grundlæggelse af en regering under det første triumvirat blev enden på den romerske republik. Han blev senere diktator på livstid og udarbejdede mange reformer, såvel sociale som politiske. Reformarbejdet blev standset brat, da han blev myrdet. Mange af hans reformer blev senere ført ud i livet af hans efterfølger kejser Augustus. De efterfølgende romerske kejsere tog hans efternavn, og det udviklede sig til en titel, der blev anvendt helt til moderne tid i ord som kejser og zar.
Gaius Julius Cæsar (latinsk udtale: [ˈgaːjus ˈjuːlius ˈkaisar]) blev født ind i en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom, der ifølge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julus, søn af den trojanske prins Æneas, Roms mytologiske grundlægger, der ifølge myten var søn af Venus. I 45 f.v.t. byggede Julius Cæsar et tempel for Venus Genetrix ("Moder Venus") i Rom, for at understrege sin egen mytiske forbindelse til guden.
Tilnavnet Cæsar betyder "elefant" på fønikisk, da der i antikken forlød en tradition om, at en af Cæsars forfædre havde dræbt en elefant i kamp mod fønikerne.[1]
Cæsars familie var dog ikke rig i forhold til Roms andre adelige, og ingen i slægten havde i mands minde udrettet større ting. Cæsars far døde tidligt, men hans mor, Aurelia, sørgede godt for Cæsars uddannelse. Cæsar giftede sig i 84 f.v.t. med Cornelia, datter af Cinna. Det var et politisk ægteskab, som senere førte til mange problemer, da diktatoren Sulla beordrede ham til at lade sig skille i 82 f.v.t. Cæsar nægtede og forlod klogelig Rom for at tjene militæret i Asien og i Cilicia på sydøstkysten af nutidens Tyrkiet. Først i 78 f.v.t. vendte han tilbage efter Sullas død og begyndte da sin politiske karriere som anklager.
Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi (naturvidenskab på den tid) og blev på vejen dertil bortført af pirater. Han lovede piraterne at han nok skulle sørge for at de blev fanget og henrettet. I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhøje hans løsepenge, hvilket øgede hans prestige i Rom. Da han var blevet frigivet, organiserede han en flåde, fangede sørøverne og lod dem korsfæste nøgne.
Kilde: wikipedia
Hans erobring af Gallien i Frankrig udbredte Romerriget helt til Atlanterhavskysten, en bedrift hvis konsekvenser er tydelige helt op til i dag. Cæsars militære bedrifter er dog kun kendt fra hans egne rapporter til senatet. Rapporterne skulle begrunde, at han fortolkede sine ordrer meget bredt. Hans grundlæggelse af en regering under det første triumvirat blev enden på den romerske republik. Han blev senere diktator på livstid og udarbejdede mange reformer, såvel sociale som politiske. Reformarbejdet blev standset brat, da han blev myrdet. Mange af hans reformer blev senere ført ud i livet af hans efterfølger kejser Augustus. De efterfølgende romerske kejsere tog hans efternavn, og det udviklede sig til en titel, der blev anvendt helt til moderne tid i ord som kejser og zar.
Gaius Julius Cæsar (latinsk udtale: [ˈgaːjus ˈjuːlius ˈkaisar]) blev født ind i en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom, der ifølge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julus, søn af den trojanske prins Æneas, Roms mytologiske grundlægger, der ifølge myten var søn af Venus. I 45 f.v.t. byggede Julius Cæsar et tempel for Venus Genetrix ("Moder Venus") i Rom, for at understrege sin egen mytiske forbindelse til guden.
Tilnavnet Cæsar betyder "elefant" på fønikisk, da der i antikken forlød en tradition om, at en af Cæsars forfædre havde dræbt en elefant i kamp mod fønikerne.[1]
Cæsars familie var dog ikke rig i forhold til Roms andre adelige, og ingen i slægten havde i mands minde udrettet større ting. Cæsars far døde tidligt, men hans mor, Aurelia, sørgede godt for Cæsars uddannelse. Cæsar giftede sig i 84 f.v.t. med Cornelia, datter af Cinna. Det var et politisk ægteskab, som senere førte til mange problemer, da diktatoren Sulla beordrede ham til at lade sig skille i 82 f.v.t. Cæsar nægtede og forlod klogelig Rom for at tjene militæret i Asien og i Cilicia på sydøstkysten af nutidens Tyrkiet. Først i 78 f.v.t. vendte han tilbage efter Sullas død og begyndte da sin politiske karriere som anklager.
Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi (naturvidenskab på den tid) og blev på vejen dertil bortført af pirater. Han lovede piraterne at han nok skulle sørge for at de blev fanget og henrettet. I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhøje hans løsepenge, hvilket øgede hans prestige i Rom. Da han var blevet frigivet, organiserede han en flåde, fangede sørøverne og lod dem korsfæste nøgne.
Kilde: wikipedia
Romerriget
Romerriget gennemgik en lang udvikling fra bystat ved Tiberen til et verdensrige, som omfattede alle lande rundt om Middelhavet, som romerne med selvfølelse kaldte Mare Nostrum, vort hav. Undertiden bruges Rom som betegnelse for hele riget, der i princippet stadig var en bystat, og som herskede over en lang række provinser og lydlande, som blev styret af statholdere og lydkonger. I den dunkle fortid blev det styret af konger. Rom blev republik og var det, indtil magten i det sidste århundrede før Kristi fødsel overgik til en kejser.
Det Romerske Kejserrige var det største og vigtigste af alle Antikkens storriger. Romerriget blev grundlagt af Augustus efter hans sejr i Søslaget ved Actium 31 f.Kr.. Riget havde en 200 års storhedstid fra år 1 e.Kr. til ca. 200 e.Kr. Derefter blev Romerriget offer for anarki, økonomisk krise, rivaliserende generaler og invasion af germanske stammer. Disse uroligheder kulminerede i år 395 med delingen af Romerriget i to: Det Østromerske og Vestromerske Rige. Enden på kejserriget knyttes ofte til det Vestromerske Riges fald i 476. Det Østromerske Rige, senere kaldt det Byzantiske Kejserrige, forblev stabilt og overlevede til 1453, hvor det blev erobret af Osmannerriget.
Romerriget har haft en stor indflydelse på regeringsledelse, retsvidenskab, arkitektur og på mange andre områder i Europa: romertal, latin, julianske kalender.
Tyskland var også en arvtager efter Romerriget: Kejseren af det Tysk-Romerske rige blev kronet som romersk kejser af paven i Rom fra 843 til 1806. Tysklands våben er den romerske ørn. Rusland, hvis zardømme indtil 1917 støttede sig til byzantinske traditioner, og Frankrig med Napoleon) har begge stræbt efter at opnå samme magt og status som romerne.
Romerriget gennemgik en lang udvikling fra bystat ved Tiberen til et verdensrige, som omfattede alle lande rundt om Middelhavet, som romerne med selvfølelse kaldte Mare Nostrum, vort hav. Undertiden bruges Rom som betegnelse for hele riget, der i princippet stadig var en bystat, og som herskede over en lang række provinser og lydlande, som blev styret af statholdere og lydkonger. I den dunkle fortid blev det styret af konger. Rom blev republik og var det, indtil magten i det sidste århundrede før Kristi fødsel overgik til en kejser.
Det Romerske Kejserrige var det største og vigtigste af alle Antikkens storriger. Romerriget blev grundlagt af Augustus efter hans sejr i Søslaget ved Actium 31 f.Kr.. Riget havde en 200 års storhedstid fra år 1 e.Kr. til ca. 200 e.Kr. Derefter blev Romerriget offer for anarki, økonomisk krise, rivaliserende generaler og invasion af germanske stammer. Disse uroligheder kulminerede i år 395 med delingen af Romerriget i to: Det Østromerske og Vestromerske Rige. Enden på kejserriget knyttes ofte til det Vestromerske Riges fald i 476. Det Østromerske Rige, senere kaldt det Byzantiske Kejserrige, forblev stabilt og overlevede til 1453, hvor det blev erobret af Osmannerriget.
Romerriget har haft en stor indflydelse på regeringsledelse, retsvidenskab, arkitektur og på mange andre områder i Europa: romertal, latin, julianske kalender.
Tyskland var også en arvtager efter Romerriget: Kejseren af det Tysk-Romerske rige blev kronet som romersk kejser af paven i Rom fra 843 til 1806. Tysklands våben er den romerske ørn. Rusland, hvis zardømme indtil 1917 støttede sig til byzantinske traditioner, og Frankrig med Napoleon) har begge stræbt efter at opnå samme magt og status som romerne.
Kilde: wikipedia
Det Romerske Kejserrige var det største og vigtigste af alle Antikkens storriger. Romerriget blev grundlagt af Augustus efter hans sejr i Søslaget ved Actium 31 f.Kr.. Riget havde en 200 års storhedstid fra år 1 e.Kr. til ca. 200 e.Kr. Derefter blev Romerriget offer for anarki, økonomisk krise, rivaliserende generaler og invasion af germanske stammer. Disse uroligheder kulminerede i år 395 med delingen af Romerriget i to: Det Østromerske og Vestromerske Rige. Enden på kejserriget knyttes ofte til det Vestromerske Riges fald i 476. Det Østromerske Rige, senere kaldt det Byzantiske Kejserrige, forblev stabilt og overlevede til 1453, hvor det blev erobret af Osmannerriget.
Romerriget har haft en stor indflydelse på regeringsledelse, retsvidenskab, arkitektur og på mange andre områder i Europa: romertal, latin, julianske kalender.
Tyskland var også en arvtager efter Romerriget: Kejseren af det Tysk-Romerske rige blev kronet som romersk kejser af paven i Rom fra 843 til 1806. Tysklands våben er den romerske ørn. Rusland, hvis zardømme indtil 1917 støttede sig til byzantinske traditioner, og Frankrig med Napoleon) har begge stræbt efter at opnå samme magt og status som romerne.
Romerriget gennemgik en lang udvikling fra bystat ved Tiberen til et verdensrige, som omfattede alle lande rundt om Middelhavet, som romerne med selvfølelse kaldte Mare Nostrum, vort hav. Undertiden bruges Rom som betegnelse for hele riget, der i princippet stadig var en bystat, og som herskede over en lang række provinser og lydlande, som blev styret af statholdere og lydkonger. I den dunkle fortid blev det styret af konger. Rom blev republik og var det, indtil magten i det sidste århundrede før Kristi fødsel overgik til en kejser.
Det Romerske Kejserrige var det største og vigtigste af alle Antikkens storriger. Romerriget blev grundlagt af Augustus efter hans sejr i Søslaget ved Actium 31 f.Kr.. Riget havde en 200 års storhedstid fra år 1 e.Kr. til ca. 200 e.Kr. Derefter blev Romerriget offer for anarki, økonomisk krise, rivaliserende generaler og invasion af germanske stammer. Disse uroligheder kulminerede i år 395 med delingen af Romerriget i to: Det Østromerske og Vestromerske Rige. Enden på kejserriget knyttes ofte til det Vestromerske Riges fald i 476. Det Østromerske Rige, senere kaldt det Byzantiske Kejserrige, forblev stabilt og overlevede til 1453, hvor det blev erobret af Osmannerriget.
Romerriget har haft en stor indflydelse på regeringsledelse, retsvidenskab, arkitektur og på mange andre områder i Europa: romertal, latin, julianske kalender.
Tyskland var også en arvtager efter Romerriget: Kejseren af det Tysk-Romerske rige blev kronet som romersk kejser af paven i Rom fra 843 til 1806. Tysklands våben er den romerske ørn. Rusland, hvis zardømme indtil 1917 støttede sig til byzantinske traditioner, og Frankrig med Napoleon) har begge stræbt efter at opnå samme magt og status som romerne.
Kilde: wikipedia
Clint Eastwood
"Clint" Eastwood jr. (født 31. maj 1930) er en amerikansk skuespiller og filminstruktør.
Eastwood brød igennem som western-skuespiller i tresserne, først i tv-serien Rawhide, siden som Manden uden navn i Sergio Leones Spaghettiwesterns.
Siden blev han berømt i roller som i filmatiseringen af Alistair MacLeans Ørneborgen (1968), og ikke mindst Dirty Harry-seriens film (1971-1988), hvor Eastwood spiller den hårdkogte betjent, Harry Callahan.
En anden politifilm fra 1968 "Coogans Bluff," hvor han spillede en ranger fra Arizona, der skal finde en undsluppen forbryder i New York, dannede grundlag for tv-serien McCloud. Desuden vil han på en måde vende tilbage som Harry i et computerspil hvor han lægger stemme og udseende til figuren.
Han debuterede som instruktør i 1971 med gyseren "Mørkets melodi," hvor han selv spillede hovedrollen. Han instruerede herefter flere film af svingende kvalitet sideløbende med at han fortsatte som skuespiller både i egne og andre instruktørers film. På et tidspunkt begyndte han at prikke hul i det hårdkogte image han havde fået via "Manden uden navn" og Dirty Harry. Det var allerede så småt begyndt i "En mand, syv kvinder" i 1971 instrueret af Don Siegel, hvor han får amputeret et ben og dør til sidst. Siden nuancerede han i 1976 westernfiguren i "Øje for øje" og i løbet af 1980'erne spiller han i en række komedier, og 1982 instruerer han og spiller hovedrollen i "Honky Tonk Man" om en tuberkuloseramt countrysanger og -sangskriver, der dør i filmens slutning efter at have fået indspillet en debutplade.
I halvfemserne fik Eastwood sit gennembrud som filminstruktør med western-filmen Unforgiven (1992), hvor han selv spillede hovedrollen. Filmen gav ham bl.a. to Oscar for bedste instruktion og bedste film. Her prikker han for alvor hul i det hårdkogte image ved at skildre volden lige så grusom som den er. Siden har han instrueret flere film, også i andre genrer, heriblandt Mystic River (2003) og Million Dollar Baby (2004) hvor han også selv spiller en hovedrolle.
Ved siden af filmkarrieren har Clint Eastwood også udgivet musik, og han blev i 1986 valgt som borgmester i Carmel-by-the-Sea, Californien, hvor han blev i embedet i to år. Han er desuden en stor kender af jazz og blues, hvilket fik ham til at instruere en biografisk film om saxofonisten Charlie Parker og et enkelt afsnit af Martin Scorseses dokumentarserie om bluesmusik, hvor Eastwoods bidrag var om pianisterne indenfor blues.
Eastwood er også involveret i præsidentvalget 2012, hvor han talte til fordel for Mitt Romney ved det republikanske partikonvent [1]
kilde: wikipedia
Eastwood brød igennem som western-skuespiller i tresserne, først i tv-serien Rawhide, siden som Manden uden navn i Sergio Leones Spaghettiwesterns.
Siden blev han berømt i roller som i filmatiseringen af Alistair MacLeans Ørneborgen (1968), og ikke mindst Dirty Harry-seriens film (1971-1988), hvor Eastwood spiller den hårdkogte betjent, Harry Callahan.
En anden politifilm fra 1968 "Coogans Bluff," hvor han spillede en ranger fra Arizona, der skal finde en undsluppen forbryder i New York, dannede grundlag for tv-serien McCloud. Desuden vil han på en måde vende tilbage som Harry i et computerspil hvor han lægger stemme og udseende til figuren.
Han debuterede som instruktør i 1971 med gyseren "Mørkets melodi," hvor han selv spillede hovedrollen. Han instruerede herefter flere film af svingende kvalitet sideløbende med at han fortsatte som skuespiller både i egne og andre instruktørers film. På et tidspunkt begyndte han at prikke hul i det hårdkogte image han havde fået via "Manden uden navn" og Dirty Harry. Det var allerede så småt begyndt i "En mand, syv kvinder" i 1971 instrueret af Don Siegel, hvor han får amputeret et ben og dør til sidst. Siden nuancerede han i 1976 westernfiguren i "Øje for øje" og i løbet af 1980'erne spiller han i en række komedier, og 1982 instruerer han og spiller hovedrollen i "Honky Tonk Man" om en tuberkuloseramt countrysanger og -sangskriver, der dør i filmens slutning efter at have fået indspillet en debutplade.
I halvfemserne fik Eastwood sit gennembrud som filminstruktør med western-filmen Unforgiven (1992), hvor han selv spillede hovedrollen. Filmen gav ham bl.a. to Oscar for bedste instruktion og bedste film. Her prikker han for alvor hul i det hårdkogte image ved at skildre volden lige så grusom som den er. Siden har han instrueret flere film, også i andre genrer, heriblandt Mystic River (2003) og Million Dollar Baby (2004) hvor han også selv spiller en hovedrolle.
Ved siden af filmkarrieren har Clint Eastwood også udgivet musik, og han blev i 1986 valgt som borgmester i Carmel-by-the-Sea, Californien, hvor han blev i embedet i to år. Han er desuden en stor kender af jazz og blues, hvilket fik ham til at instruere en biografisk film om saxofonisten Charlie Parker og et enkelt afsnit af Martin Scorseses dokumentarserie om bluesmusik, hvor Eastwoods bidrag var om pianisterne indenfor blues.
Eastwood er også involveret i præsidentvalget 2012, hvor han talte til fordel for Mitt Romney ved det republikanske partikonvent [1]
kilde: wikipedia
Quentin Tarantino
Tarantino fik foden indenfor i branchen, da han i 1990 solgte sit manuskript True Romance, skrevet sammen med vennen Roger Avary. Manuskriptet blev til en film i 1993, instrueret af Tarantinos idol Tony Scott med Patricia Arquette og Christian Slater i hovedrollerne. Han skrev også det oprindelige manuskript til Natural Born Killers, der dog blev ændret en del af instruktør Oliver Stone før optagelserne var færdige.
Efter denne første succes skrev og instruerede han Håndlangerne (original titel Reservoir Dogs) (1992), der fik premiere på Sundance festivalen i 1991 og blev et stort kulthit. Herefter var turen kommet til Tarantinos absolutte hovedværk Pulp Fiction (1994), der vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes, blev nomineret til 7 Oscars og vandt en Oscar for bedste originale manuskript.
I 1997 kom filmen Jackie Brown, der bygger på en roman af Elmore Leonard. Filmen er en hyldest til 70'ernes blaxploitationfilm.
I 2003 kom den kung fu/spagehettiwestern/japansk kampsportsinspirerede Kill Bill Volume One og seks måneder senere i 2004 kom anden halvdel Kill Bill Volume Two.¨
Kilde: wikipedia
Efter denne første succes skrev og instruerede han Håndlangerne (original titel Reservoir Dogs) (1992), der fik premiere på Sundance festivalen i 1991 og blev et stort kulthit. Herefter var turen kommet til Tarantinos absolutte hovedværk Pulp Fiction (1994), der vandt Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes, blev nomineret til 7 Oscars og vandt en Oscar for bedste originale manuskript.
I 1997 kom filmen Jackie Brown, der bygger på en roman af Elmore Leonard. Filmen er en hyldest til 70'ernes blaxploitationfilm.
I 2003 kom den kung fu/spagehettiwestern/japansk kampsportsinspirerede Kill Bill Volume One og seks måneder senere i 2004 kom anden halvdel Kill Bill Volume Two.¨
Kilde: wikipedia
Abraham Lincoln
Abraham Lincoln (12. februar 1809 – 15. april 1865) var USA's 16. præsident, og den første præsident fra det republikanske parti. Han var præsident under borgerkrigen 1861-1865 og var som sådan ansvarlig for slaveriets ophævelse. Han anses i dag for en af de største præsidenter, USA nogensinde har haft. Han blev snigmyrdet i Fords Theatre i Washington den 14. april 1865, mens han så Our American Cousin. Han døde dagen efter af sine kvæstelser. Drabsmanden var Shakespeare-skuespilleren John Wilkes Booth.
I 1860, da Abraham var præsidentkandidat, blev han af en journalist bedt om at beskrive sin barndom. Med et citat fra Thomas Gray’s Elegy sagde han: ”Den korte og simple historie om fattigdom. Det er mit liv, og det er alt De, eller nogen anden, kan få ud af det”.[1] Hans far, Thomas, som var udlært tømrer, var ædruelig og hårdtarbejdende. Abrahams mor, Nancy (f. Hanks), var 25 år, da hun fødte Abraham. Hun kunne hverken læse eller skrive, men hendes fætter, Dennis Hanks, beskrev hende som en uskolet, men naturlig begavelse – ”hurtigt og klart opfattende”, ”udspekuleret”, ”intellektuel af natur” med en god hukommelse, sund dømmekraft og meget kærlig.[1]
I 1816 flyttede familien til Indiana. De flyttede dog ikke alene, idet familien Sparrow – Nancys tante og onkel samt Dennis Hanks, deres adoptivsøn – flyttede med. De flyttede til et skovområde i nærheden af Ohiofloden. Efter to års slid og nybyggeri indtraf tragedie på tragedie i 1818. Først døde onklen, siden tanten og senere Abrahams mor. Abraham og Dennis hjalp Thomas med at snedkerere kisterne til deres kære. Thomas Lincoln giftede sig med en ungdomskæreste, Sarah Bush, der i mellemtiden også var blevet enke. Lincoln lærte hurtigt at elske sin nye mor, og han skrev senere om hende: ”Alt hvad jeg er, eller håber at blive, skylder jeg min kære moder”.[1] Om Abraham skrev Sarah i sin alderdom: ”Han var den dejligste dreng, jeg har mødt. Jeg har aldrig i mit liv talt hårdt til ham. Hans sindelag og mit, den smule jeg havde, flød sammen, bevægede sig ad de samme kanaler”.[1]
Kilde Wikipedia
I 1860, da Abraham var præsidentkandidat, blev han af en journalist bedt om at beskrive sin barndom. Med et citat fra Thomas Gray’s Elegy sagde han: ”Den korte og simple historie om fattigdom. Det er mit liv, og det er alt De, eller nogen anden, kan få ud af det”.[1] Hans far, Thomas, som var udlært tømrer, var ædruelig og hårdtarbejdende. Abrahams mor, Nancy (f. Hanks), var 25 år, da hun fødte Abraham. Hun kunne hverken læse eller skrive, men hendes fætter, Dennis Hanks, beskrev hende som en uskolet, men naturlig begavelse – ”hurtigt og klart opfattende”, ”udspekuleret”, ”intellektuel af natur” med en god hukommelse, sund dømmekraft og meget kærlig.[1]
I 1816 flyttede familien til Indiana. De flyttede dog ikke alene, idet familien Sparrow – Nancys tante og onkel samt Dennis Hanks, deres adoptivsøn – flyttede med. De flyttede til et skovområde i nærheden af Ohiofloden. Efter to års slid og nybyggeri indtraf tragedie på tragedie i 1818. Først døde onklen, siden tanten og senere Abrahams mor. Abraham og Dennis hjalp Thomas med at snedkerere kisterne til deres kære. Thomas Lincoln giftede sig med en ungdomskæreste, Sarah Bush, der i mellemtiden også var blevet enke. Lincoln lærte hurtigt at elske sin nye mor, og han skrev senere om hende: ”Alt hvad jeg er, eller håber at blive, skylder jeg min kære moder”.[1] Om Abraham skrev Sarah i sin alderdom: ”Han var den dejligste dreng, jeg har mødt. Jeg har aldrig i mit liv talt hårdt til ham. Hans sindelag og mit, den smule jeg havde, flød sammen, bevægede sig ad de samme kanaler”.[1]
Kilde Wikipedia
Biobrændsel
Biobrændsel eller biobrændstof er brændstoffer og brændsler, der stammer fra biologisk materiale der har "levet for nylig" — det sidste krav skelner biobrændsler som en vedvarende energiform fra fossilt brændsel, der stammer fra mange millioner år gammelt biologisk materiale.
Biobrændsel kan for eksempel være flis, energipil, biodiesel, bioolie eller bioethanol.
For 60 % af verdens befolkning er biobrændsel en vigtig energikilde i deres hverdag. I fremtiden er det beregnet at omtrent 25 % af verdens energibehov skal kunne dækkes af biobrændsel.
I USA dyrkes majs og sojabønner til brug som biobrændsel, mens man i Europa primært bruger rapsolie og olie fra hør-frø. Andre kilder er affald fra industri, landbrug og skovbrug, f.eks. affaldstræ, halm, gødning, spildevand, affald og madrester. De fleste former for biobrændsler afbrændes for at frigøre den kemiske energi der er oplagret i dem, og en af de største fordele ved biobrændsler er at de er næsten ufarlige at oplagre i ubegrænset lang tid.
I teorien er biobrændsler CO2-neutrale, fordi det kuldioxid der frigives ved afbrændingen af biobrændsel, oprindelig er blevet "trukket ud" af atmosfæren af levende planter. Heri er dog ikke indregnet den energi der forbruges ved indsamling, transport og behandling af brændslet.
Tørv regnes undertiden som et biobrændsel fordi det består af biologisk materiale, men det opfylder ikke betingelserne for en vedvarende energikilde, og bidrager netto til atmosfærens indhold af CO2.
Biobrændsler kan bruges både på centrale kraftvarmeværker og decentralt ude i de enkelte husstande. Pr. 2005 dækkede bioenergi omkring 15% af verdens energibehov, først og fremmest i udviklingslande hvor det primært bruges direkte til opvarmning frem for produktion af elektricitet. Blandt de industrialiserede lande er brugen af biobrændsler mest udbredt i Sverige og Finland, hvor henholdsvis 17 og 19 procent af energibehovet dækkes af biobrændsel.
I Brasilien har man siden 1980'erne opbygget en omfattende infrastruktur, til at fremstille ethanol ud fra sukkerrør til brug som brændstof i biler, og dette har medvirket til at Brasilien i dag er selvforsynende med energi.
Kilde: wikipedia
Biobrændsel kan for eksempel være flis, energipil, biodiesel, bioolie eller bioethanol.
For 60 % af verdens befolkning er biobrændsel en vigtig energikilde i deres hverdag. I fremtiden er det beregnet at omtrent 25 % af verdens energibehov skal kunne dækkes af biobrændsel.
I USA dyrkes majs og sojabønner til brug som biobrændsel, mens man i Europa primært bruger rapsolie og olie fra hør-frø. Andre kilder er affald fra industri, landbrug og skovbrug, f.eks. affaldstræ, halm, gødning, spildevand, affald og madrester. De fleste former for biobrændsler afbrændes for at frigøre den kemiske energi der er oplagret i dem, og en af de største fordele ved biobrændsler er at de er næsten ufarlige at oplagre i ubegrænset lang tid.
I teorien er biobrændsler CO2-neutrale, fordi det kuldioxid der frigives ved afbrændingen af biobrændsel, oprindelig er blevet "trukket ud" af atmosfæren af levende planter. Heri er dog ikke indregnet den energi der forbruges ved indsamling, transport og behandling af brændslet.
Tørv regnes undertiden som et biobrændsel fordi det består af biologisk materiale, men det opfylder ikke betingelserne for en vedvarende energikilde, og bidrager netto til atmosfærens indhold af CO2.
Biobrændsler kan bruges både på centrale kraftvarmeværker og decentralt ude i de enkelte husstande. Pr. 2005 dækkede bioenergi omkring 15% af verdens energibehov, først og fremmest i udviklingslande hvor det primært bruges direkte til opvarmning frem for produktion af elektricitet. Blandt de industrialiserede lande er brugen af biobrændsler mest udbredt i Sverige og Finland, hvor henholdsvis 17 og 19 procent af energibehovet dækkes af biobrændsel.
I Brasilien har man siden 1980'erne opbygget en omfattende infrastruktur, til at fremstille ethanol ud fra sukkerrør til brug som brændstof i biler, og dette har medvirket til at Brasilien i dag er selvforsynende med energi.
Kilde: wikipedia
Abonner på:
Opslag (Atom)